DEN LANGE

Projektet starter altid med et møde mellem mig og de involverede lærere, hvor det helt elementære som: Emne, scenens grundlæggende udformning og scenemiljø, struktur og omfang af musik og dans, tidsramme og lignende planlægges.

Ligeledes præsenterer jeg eventuelt mig selv og projektet for eleverne, med et enkelt nummer fra min forestilling, og en peptalk, så der bliver sat nogle forventninger i gang.

Jeg arbejder normalt uden manuskript, helst ud fra et fiktivt univers som ligger fjernt fra elevernes hverdag eller endnu bedre, – en bestemt stil eller periode hvortil alle umiddelbart får nogle klare associationer, for eksempel universer som: Western, Tusind og en nat, Gangster a la Chicago 1930, Gyser, Piraterier, etc.

Herved sikres at elever såvel som lærere har en fælles referenceramme og umiddelbart får nogle billeder og ideer, ligesom det giver mulighed for at arbejde tværfagligt med emnet i perioden inden teaterprojektet.

Normalt er skolen omdannet til et professionelt teater i perioden, og eleverne er opdelt i et antal grupper. Dels de som er synlige og aktive på scenen som: Musik, skuespil og dans, men også de usynlige: scenebyggere, rekvisithold, kostume, sminke, lys, PR osv.

Jeg lægger stor vægt på at disse grupper arbejder med en stor grad af selvstændighed, om end ideerne lige skal koordineres med mig. På den måde har alle mulighed for at byde ind med gode ideer og vanvittige påfund, og kommer gennem denne udviklende struktur, ikke kun til at fungerer som serviceorgan for de optrædende.

Af samme årsag afsluttes hver arbejdsdag med et møde i salen, hvor de enkelte grupper præsenterer dagens arbejde.

Herigennem opnås at elverne får ejerskab over forestillingen, og oplever at det faktisk er deres projekt.

Musik og dansegrupperne arbejder under vejledning af en lærer selvstændigt, med enkeltstående indslag til forestillingen, som til sidst bygges op af små bidder af skuespil, dans, sang og speciel effekts, der i den sidste ende sættes sammen til et flot og varieret show.

Jeg er fast tilknyttet skuespilgruppen, men fungerer også som konsulent og koordinator for de andre grupper.

Sammen med skuespilgruppen laves en brainstorm som munder ud i en ganske tynd, skeletagtig historie samt et persongalleri.

Herefter køres et kort, men intensivt program med grundlæggende skuespiltræning, som på en sjov og naturlig måde får skubbet eleverne ud, hvor de tør give los og fyre den af med de andre.

Rollerne sammensættes i små logiske grupper, og elverne vælger herefter således at ingen skal arbejde alene.

Med udgangspunkt i historien og nogle konkrete bud fra mig på en ”handling”, udvikler hvert hold en hovedscene, en slags entré scene som skal give en præsentation af personerne, deres indbyrdes relationer, og ”misson” i forestillingen.

Eleverne får nogle konkrete retningslinjer for arbejdet i grupperne, blandt andet at INTET må skrives ned. De skal således vende tilbage med et stykke konkret skuespil, som kan vises for resten af skuespillerne.

De enkelte grupper får nogle konkrete ideer til udvikling af deres scene, og kommer en tur i enerum med mig, hvor der arbejdes i dybden med scenen.

Herefter ser vi igen hinandens scener, og forundres over hvor stor forskel der er på de to gennemspilninger. De svageste grupper lader sig altid inspirere af de som virkelig fyrer den af, og selv de stille eksistenser oplever, at jo mere de giver los, jo bedre respons får de fra de andre.

Allerede her har vi en pæn bid af forestillingen, og herefter udarbejdes så en række nye scener til at udvikle historien.

Her vil grupperne skulle lave scener på kryds og tværs, men da den grundlæggende indre logik i hver gruppe allerede er på plads, giver dramaet ofte sig selv.

Når vi har set alle ”toer scener” er historien nået så langt, at vi kan arbejde med at spinde en ende på de forskellige dramaer der er sat i gang. Det er nu de rigtigt gode ideer dukker op, og ofte ændrer vi lige nogle tidligere scener for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Da alt er improviseret frem, giver det ikke større problemer at ændre scenerne, og ofte oplever jeg at eleverne kommer med nye ideer og improviserer under forestillingerne.

Med denne struktur får alle en rolle der passer til det de kan og tør. De svagere bliver en uundværlig og integreret del af et team, mens dé med et naturligt talent for skuespil, får mulighed for at udfolde sig og byde ind med deres kunnen.

Rollernes ”størrelse” ændrer sig således i takt med at historien udvikles. Det går op for eleverne at der ikke kun er et par hovedroller og mange statister, men at alle får en hovedrolle og ingen er statister.

Jeg ser ofte at de som virkelig brænder igennem på scenen ellers er kendt som stille tilbageholdende elever.

Hele projektet arbejdes sammen på ”store-øvedag”, hvor vi kører hele forestillingen igennem bid for bid, og får skuespil, musik, sang, dans, lys og lyd, kostumer, rekvisitter, special effects og alle de andre elementer til at gå op i en højere enhed.

Jeg medbringer et professionelt lysanlæg, og instruerer i samarbejde med en lærer eleverne i opsætningen, ligesom jeg i samarbejde med de elever der skal styre lyset, programmerer og optimerer, så de selvstændigt kan afvikle alt lyset under forestillingerne.

Michael West

Nye horisonter i sigte for jeres teaterprojekt.
Giv det en ny dimension, hvor det er deltagerne der skaber forestillingen.